Hypnose...forunderligt eller for underligt?

Hypnose er et fænomen der fremkalder både fascination og frygt. Omgærdet af myter, mistro, mystik og magi, der arbejder både for og imod hypnose som et redskab til personlig og professionel udvikling.

Om Hypnose...

Mine første associationer til hypnose og trance, var billeder fra skolen, med fakirer der sidder på søm med opadvendte øjne. De fleste forbinder hypnose med hypnose-shows, hvor deltagerne fyrer den af på luftguitar, tror der er ild i deres bukser eller nyder at spise et råt løg. Forhåbentligt med større udbytte end "15 minutes of fame."

Fakta er, at hypnose er et meget kraftfuldt værktøj til at ændre tilstand, for derigennem at frigøre ressourcer og muligheder der ellers ikke er tilgængelige, men eksisterende. Hypnose er et naturligt fænomen, ligeså sikkert som søvn.

Hypnose har mange spændende anvendelsesområder, heraf nogle meget håndgribelige som at ændre vaner eller eliminere fobier. Og andre er mere ”langhårede”, fx. rejser til tidligere liv (hvis sådanne findes). Den vinkel jeg præsenterer, handler mest om øget performance og etablering af tilstande, der styrker livet generelt.

Jeg ynder følgende definition: "Hypnose er vejen (metoden) til Trance (tilstanden)."  Det interessante heri er de resultater der - ofte hurtigt og med en vis automatik - kan skabes gennem den hypnotiske tilstand, trance.

I dag forstår jeg trance som en dagligt tilbagevendende og naturlig tilstand, som alle mennesker befinder sig i ca. 12 gange om dagen. Ofte kalder vi det så: dagdrømme, at være fjern, at hoppe på tanketoget. Det sker allevegne - (især) foran TV, mens vi kører bil, bus, tog eller elevator, læser en god bog (eller en ekstremt kedelig bog). Jeg iagttager ofte mennesker poppe ind og ud af mini-trancer, mens jeg blot stiller afklarende spørgsmål!

Da trance er naturligt forekommende hos alle mennesker, er den fornemme opgave for hypnose-udøveren, at skabe et (indre mentalt og sprogligt) miljø, der fremmer trance, med et specifikt mål for øje.

Hypnose “består” af:

1) en induktion (indførig) der medfører en afspændt fysisk, emotionel og mental tilstand - Trance

2) et sæt af suggestioner, der fremmer forandringsprocesser i det ubevidste

3) en post-hypnotisk suggestion (fx.: når du vågner vil du se verden med ganske andre øjne)

4) en opvågningsprocedure

I NLP-regi tales der om tre former for hypnose: Klassisk/klinisk hypnose (stenalder-metoden), Ericksonian hypnose samt hypnotisk kommunikation.

Klassisk hypnose er den form der udøves på scenen, samt hos mange ”læg” hypnotisører. Denne form er meget autoritær, kommanderende og procedureorienteret.

Ericksonian hypnose, er en langt mere respektfuld form, der tager udgangspunkt i, at trance er et naturligt fænomen alle oplever på en daglig basis. E-hypnose er konverserende og opmærksom, og tilbyder en række valg, fremfor at udstede en række kommandoer.

Ericksonian-hypnose er opkaldt efter Milton H. Erickson, en af de terapeutisk troldmænd, NLP grundlæggerne Richard Bandler og John Grinder oprindeligt modellerede.

Med baggrund i Ericksonian-hypnosens effektivitet og konverserende form, udvikledes Hypnotisk kommunikation, med det formål at optimere hastigheden indenfor mellemmenneskelig kommunikation, og for at omgås det bevidste sinds til tider trættende kritik og modstand. Stadig med respekten i behold.

Det er en fordel at beherske denne kommunikationsform, i forhold til at formidle til grupper, salg, markedsføring oa.

Man finder også hypnose i alverdens forklædninger: visualisering, afspænding, fantasirejser, regression m.fl.. Disse er alle fænomen der forekommer ved hypnose, men mange vælger at bruge mere “stue-rene” begreber, fremfor at kalde en spade for en spade. Der findes mange der arbejder med ovenstående discipliner, uden egentlig kendskab til hypnose, eller måske endda en afvisning af hypnose pga. de mange myter.

Jeg har hørt mageløst sludder fra “regressionister” om hvorfor hypnose bør undgåes!?!?

Om Trance...

Begrebet trance har fascineret mennesket gennem alle tider. For de fleste forbindes trance med sære fakirer fra Indien, ildvandringer eller en ”mærkelig” tilstand - nærmest lig koma. Andre forbinder trance med scenehypnose, hvor ganske almindelige mennesker sidder og gnasker løg, som var det æbler, eller ligger stift mellem to stole mens et par granvoksne mænd sidder ovenpå.

Indenfor NLP og Ericksonian Hypnose betragtes trance derimod som et naturligt fænomen vi alle henfalder i dagligt - gennem dagdrømmerier, dybt opslugt af en bog, fanget af fjernsynet, kørende på motorvejen og gennem et utal af tilsvarende trivielle gøremål. Hver især ser vi dagligt mennesker dybt hensunken i tanker, tabt for omverdenen. Dette er dagligdagens (naturalistiske) trancer.

Altså, keine hexerei ... og dog. Det interessante ved trancetilstanden er at der gennem denne tilstand (der forekommer i flere dybder) kan kommunikeres meget direkte med dybe ubevidste mekanismer, og derved få ”ting” (trancefænomen) til at ske, der forekommer sært eller uforståeligt for det bevidste sinds begrænsede forståelse.

Når vi ikke kan komme i tanker om et telefonnummer vi benytter adskillige gange dagligt, er det irriterende men alment forekommende. Når en mand står på en scene, og er hypnotiseret til at glemme tallet 7, er det magi. Det er i bund og grund det samme fænomen (amnesi). Det første eksempel ligger udenfor vores rækkevidde, det andet eksempel ligger indenfor rækkevidde, blot er en trance induceret.

Det ovenstående viser er, at vi gennem trance kan komme i kontakt med ubevidste kompetencer, med vilje, og dermed f.eks. glemme det der ikke er værd at huske på - fx. at blive lammet af skræk, når en edderkop vandrer forbi.

Eksempler på trancefænomen:

1. ★Muskelstivhed (som når en person ligger stift mellem to stole)
   

2. ★Hukommelsestab (som når en person ikke kan huske et tal eller sit navn)
   

3. ★Bedret hukommelse
   

4. ★Dyb afspænding
   

5. ★Levitation af en kropsdel (oftest armene)
   

6. ★positive og negative hallucinationer
   

7. ★Tidsforvrængning m. fl.
   

Mange af de trancefænomen, vi kan observere ved hypnoseshows kan vendes til noget nyttigt, f.eks. er tidsforvrængning en gave til idræts-udøvere, superhukommelse genialt for bl.a. studerende, katalepsi (muskelstivhed) eminent mod impotens!

Den hypnotiske trance er altså naturligt forekommende, kan isoleres og benyttes til udviklingsformål.

Om Myterne...

Der  er mange pudsige myter forbundet med begreberne hypnose og trance. Mange af dem er skabt af film, bøger og nogle hypnose-show.

Myterne har både positive og negative konsekvenser; gode, fordi de bringer håb og forventninger og negative når de bringer frygt og utryghed.

Myterne er utallige, f.eks.:

1. ★Man kan kurere alt fra platfod til pengebesvær
   

2. ★Man vågner måske ikke op igen
   

3. ★Man kan lære et nyt sprog, på ingen tid
   

4. ★Man kan komme i tanker om noget ubehageligt man har glemt
   

5. ★Man kan bevise reinkarnation
   

6. ★Man kan tale over sig
   

7. ★Det er en paranormal evne
   

8. ★Man kan miste kontrol
   

9. ★Man skal have ”specielle” øjne
   

10. ★Det er noget religiøst
    

11. ★Det eksisterer ikke
    

12. ★Man kan ikke huske noget efter en trance
    

13. ★Hypnotiserbarhed er afhængig af intelligens:
    

1. 1.Hypnotiserbarhed stiger jo lavere IQ
   

2. 2.Hypnotiserbarhed falder jo lavere IQ
   

3. 3.Hypnotiserbarhed stiger jo højere IQ
   

4. 4.Hypnotiserbarhed falder jo højere IQ
   

5. 5.Hypnotiserbarhed stiger jo større forvirring!
   

1. ★Nogle mennesker kan ikke hypnotiseres
   

2. ★Det er farligt at gå i trance/blive hypnotiseret
   

3. ★Man kan læse/sende tanker i trance
   

4. ★Man kan gøre ting mod sin vilje
   

5. ★Man har ingen vilje
   

Listen består umiddelbart af flest negative myter, vil man nærstudere de positive myter, er der rig lejlighed til det på boghylderne med New Age-litteratur.

Om suggestioner...

Suggestioner er den aktive ingrediens i hypnose. Suggestioner, der på godt dansk hedder forslag, handler om at dirigere bevidsthedens fokus, f.eks. i retning af at tobak smager modbydeligt, eller at smerter forsvinder.

I klassisk hypnose induceres en trance, hvorefter der gives et væld af verbale suggestioner, for at overbevise det ubevidste om at en forandring er ønskværdig.

En suggestion er, i klassisk forstand, en meget direkte kommando. Milton H. Erickson, der lægger navn til Ericksonian hypnose, brillerede med en mere indirekte måde at servere suggestioner på, der let kunne skjules i en tilsyneladende dagligdags konversation. Herved kan man omgå det bevidste sinds kritiske sans, og samarbejde direkte med ubevidste mekanismer, for at nå et givet mål.

Når stenalderhypnotisører kommanderer:” Smerte gå væk!” - taler Milton H. Erickson om en tomatplante.

Tidligere var mennesker mere autoritetstro, og accepterede kommandoer, der blev givet med myndig stemme og gentaget et antal gange.

De fleste moderne mennesker er knap så autoritetstro, og ”står af” på en hypnotisør der messer kommandoer ud i et væk. Milton H. Ericksons mere elegante metode virker på flere mennesker, da de bliver tilbudt valg og medbestemmelse.

I klassisk hypnose kunne en typisk suggestion lyde i denne retning: ” ...du bliver søvnig...du bliver træt og døsig...du bliver søvnig...bare tænker på at sove….”

Ericksonian hypnose ville gå i retning af:” ...og måske du kan genkalde dig den tilstand lige før du vågner….eller lige når du er faldet i søvn...en tilstand hvor du ikke rigtig ved om du er vågen eller sover….og måske du kender den fornemmelse fra andre sammenhænge...når du har kørt i bil i timevis…”

Suggestioner associeres oftest med verbale suggestioner, men disse kan også være både visuelle (et billede siger mere end 1000 ord), eller kropsligt.

Indenfor klassisk hypnose, siges det at ca. 15-20% af befolkningen kan bringes i dyb trance, ca. 60 % af befolkningen kan bringes i en mellemdyb trance og stort set alle kan bringes i en let trance. Der benyttes en målemetode (Stanford-skalaen), hvor såkaldte trancefænomen klassificeres efter sværhedsgrad, og alt efter hvilke trancefænomen der kan fremkaldes, vurderes hvor på skalaen man placeres. Hvis du f.eks. kan forestille dig en rose så detaljeret at du kan se form og farve, dufte rosen og mærke dens spidse torne, befinder du dig på 8 på Stanford-skalaen, en forholdsvis dyb trance (10 er max.)

Trancedybde forekommer klassisk beskrevet i fire dybder:

VågenBeta-tilstand16 – 20 Hz*)

Let tranceAlfa-tilstand12 – 16 Hz

Mellemdyb tranceDelta-tilstand 8 – 12 Hz

Dyb tranceTheta-tilstand  4 – 8 H    (somnambulistisk)

*Hz betyder hertz og er den enhed hvormed elektriske frekvenser måles.

Vi kender alle disse forskellige niveauer; den lette trance kalder vi ofte for at falde i staver eller dagdrømme. Den mellemdybe oplever vi ofte når vi kører længere ture, hvad enten det er i bil eller tog. Den dybe trance kendes fra den hypno-pompiske tilstand, den tilstand mellem søvn og vågen, lige før vi falder i søvn eller lige før vi vågner op. Ofte er drømme af særlig livlig karakter i denne fase.

Mange mennesker tror at jo dybere trance, jo større forandring. Erfaringen viser at de dybeste tilstande ikke nødvendigvis afstedkommer større forandringer, mange kliniske hypnose-udøvere benytter i højere grad den lette og mellemdybe trance. Den dybe trance benyttes oftere til show, eksperimenteren og nogle steder til anæstesi i forbindelse med operationer.

Alle mennesker går ind og ud af trance, dagen lang. Nogle gange er vi helt væk, andre gange går vi blot i stå i nogle få sekunder. Et eksempel på en dagligdags dyb trance, kunne være som følger: Jeg sidder i bilen lidt nord for Vejle, og tænker - Ahh, nu kan jeg snart kigge ud over Vejle-fjord. Det næste jeg er opmærksom på, er frakørslen til Fredericia. En 20 minutters køretur “på rygraden”!

Det betyder at alle mennesker kan hypnotiseres, dog ikke på samme måde eller med det samme resultat.

Mennesker er unikke, og bør behandles unikt.