Hovedet på Bloggen

Hypnose - hvordan virker det? version 1

Wed, 7 Apr 2010 16:42:02 +0200

Mere om NLP - det sære navn...

Mon, 16 Mar 2009 13:12:35 +0100

NLP (populær kortform af NeuroLingvistisk Programmering)

NLP er en tværfaglig disciplin der tilbyder en palette af brugervenlige værktøjer i forhold til kommunikation og forandring.
Navnet henviser til de elementer der fokuseres på for at formidle forandringsprocesser og i mødet med andre mennesker:
Neuro - der henviser til hvordan vi med sanserne opfatter verden/virkeligheden omkring os, og hvordan vi (ubevidst/automatisk) sorterer i denne informationsmængde. En proces der resulterer i en indre version - eller model - af den ydre verden/virkelighed. Denne indre version (populært kaldet “Kortet Over Verden - K.O.V) bruger vi til at navigere i verden/virkeligheden. Denne indre version er yderst vane- eller mønsterbetinget, og er stærkt begrænset i forhold til den reelle virkeligheds uendelige muligheder. NLP sigter på at genetablere en højere grad af valgfrihed, i forhold til hvordan vi opfatter livet/verden/virkeligheden.
Lingvistisk (lingvistik = sprogvidenskab) er den proces hvormed vi skaber mening ud af denne informationsmængde, både indadtil og udadtil. De ordvalg vi vanemæssigt benytter indadtil viser meget tydeligt hvilke kognitive (tanke-) processer vi bruger. Gennem lingvistisk analyse af sætninger, udfordres fastlåste tankemønstre og frigiver mere af det personlige potentiale.
Da sproget giver mening til det vi med sanserne oplever, vil det vi siger til andre direkte påvirke deres tanker - og dermed handlinger. Dermed er det muligt at styre en andens tanker og handlinger i en mere positiv og produktiv retning.
Programmering - hentyder til at det vi har opfattet, lært og gjort automatiseres og fremover sker udenom den bevidste vilje. Det er blevet til et “motor-program” i nervesystemet. Det meste af vores adfærd - fra en hilsen til at køre bil - sker “af sig selv” og vi er fri til at tænke andre ting, mens vi fx. vasker op eller løber en tur.
Sådanne “programmer” kan omprogrammeres til nye og mere produktive vaner.
NLP som disciplin blev grundlagt tidligt i 1970érne af John Grinder, dengang assisterende lingvistikprofessor ved University of Santa Cruz, Ca., hvor han blev kontaktet af en studerende ved samme universitet, Richard Bandler.

Thu, 12 Mar 2009 23:28:36 +0100

Omend jeg efter egen ufejlbarlige mening, ved en del af hjernen, synes jeg dog ikke at nogen gør det bedre end Jill Bolte Taylor, i ovenstående video...

I videoen herunder giver Mark Grungor et humoristisk indblik i hhv. mænd og kvinders hjerner...

Mentaltræning...

Tue, 3 Mar 2009 13:39:51 +0100

...mit hjerteblod, mit hjertebarn, hvad man ikke har i hjertet må man have i hovedet :o)
Mentaltræning er omdrejningspunktet for alt hvad jeg har lavet gennem de seneste 20 år, om det er rygestop, slankeprogrammer, målsætning, uddannelser (NLP, coaching og hypnose) eller performance-træning af individuelle.
Historien bag mentaltræning går tilbage til OL i Berlin i 1936. Her vandt et totalt undertippet australsk roer-par, ganske overraskende. Adspurgt svarede de noget tøvende, at de havde benyttet en lokal hypnotisør til at øge deres selvtillid, -disciplin og motivation.
Siden hen blev mentaltræning adopteret i det større felt, idrætspsykologi.
En tidlig udøver og forfatter Maxwell Maltz (der kaldte sit system Psycho-Cybernetics, som reelt er klassisk mentaltræning). Maxwell Maltz er den dag i dag stadigt højt skattet af hypnose-udøvere over den ganske verden.
Det der gør Maxwell Maltz interessant er, at hans udgangspunkt var ansigtsløftning og plastisk kirurgi. Han opdagede at der var to typer resultater af hans arbejde; en gruppe der oplevede et selvtillidsløft ved at få næsen rettet (eller barmen gjort større, hvilket nok er den fede forretning for plastik-kirurgi i dag). Og en gruppe der uanset hvad de fik lavet, aldrig blev tilfreds med sig selv. Den sidste gruppe var en anelse større end den første, måske med en fordeling på 55/45.
Så på trods af at han gjorde sit arbejde godt, var mere end halvdelen ikke gladere for sig selv. Det fandt han - af gode grunde - tankevækkende, og satte sig for at finde ud af hvordan han kunne hjælpe den større gruppe.
Han vendte simpelthen resultatet om; de der var tilfredse rapporterede at deres selvopfattelse (selvbillede/-følelse) blev væsentligt forbedret. Så han tog gruppen der var mindre tilfreds med sig selv, og lærte dem helt konkret at se sig selv i et mere positivt lys, indadtil. Og instruerede dem i at fastholde dette billede i min. 21 dage (dette er stadig for mange, det “magiske” antal dage for en ny vane at integreres).
Resultatet var forbløffende, og han erstattede en stor del af sin tid bag kniv og maske, med individuelle sessioner for at lære sine klienter at øge deres selvopfattelse.
En anden - og endnu tidligere - fortaler for visualisering og troen på sig selv, er Wallace Wattles, der i 1910 skrev “The Science of Getting Rich”, den bog der inspirerede filmen The Secret. I de dage (New Thought-æraen) havde man ikke den psykologiske indsigt og de sofistikerede værktøjer som vi har i dag.
I dag er mentaltræning mere end blot visualisering og affirmationer (eller selvsuggestion, som det hed i mine yngre dage). Ikke mindst NLP, Hypnose og EnergyPsychology (EFT, Callahan-technique, PsychK o.a.) har utroligt meget at tilbyde både idræt og erhverv, i forhold til at øge sin præstationsevne, vende stress til noget nyttigt, opløse præstationsangst, øge sin motivation og disciplin, og ikke mindst målsætning og målstyring.
De to mest anvendte metoder til præstationsfremme (bortset fra EPO) er mentaltræning og coaching. Personligt sværger jeg til den første, da jeg er mageligt indrettet og gerne vil se hurtige resultater. Og slippe for at høre på klienters - ofte - dødsyge historier.
“ Sagde jeg virkeligt det?” - citat Natasja ;o)

Tænk Dig Slank

Sun, 1 Mar 2009 21:51:07 +0100

Tænk Dig Slank! - en “tanke-kur”
Ja, jeg ved det! Det kan være svært at tro at et varigt vægttab kan ske ved at ændre sin tankegang. På den anden side... tusinder af mennesker har prøvet kure, motion, piller og pulvere... uden nævneværdig effekt, eller rettere: der er en kortvarig effekt, og en masse unødig lidelse.
Der ER en anden vej! Alle er enige om at det ikke handler om kure, men om en livsstilsændring, og det er netop derfor vi sætter ind mellem ørerne. Flertallet af de der allerede har været igennem, har tabt sig, og i London (hvor kurset stammer fra) er der en dokumenteret effekt på 70%. Altså 70% af deltagerne dropper det antal kilo, de har sat sig for. Læs også min egen historie nederst på siden.
De siger at vi lider under en fedmeepidemi. Så galt ved jeg nu ikke om jeg synes at det er. Der er ingen tvivl om at Danmark er blevet tungere, og det er da også næsten umuligt at gå ind på en tankstation, og købe en pose slik eller et stykke chokolade, uden at der er til hele familien i 3 dage.
Ikke desto mindre er slankeindustrien eksploderet over de senere år - på engelsk er der mere end 25.000 titler på slankebøger af alle slags. Èn der virker, burde vel være nok!
Ethvert dameblad med respekt for sig selv, består af 25% slankekure og 25% madopskrifter, 25% lækkert tøj, der sidder bedst på slanke mennesker og 25% andet. ( Det er naturligvis ikke sandt, mere for at illustrere populariteten af forskellige kure.)
Desværre virker langt de fleste kure kun på den korte bane, så stiger vægten igen. Og ofte til et højere niveau end før kuren startede.
Hvad går galt?
Da jeg selv har entreret den før beskrevne “slankeindustri” - omend med et noget anderledes produkt, og en anden vinkel - har jeg naturligvis gjort mig mine observationer, erfaringer og tanker, omkring hvad der går galt - og om hvad der virker.
For det første, er der et stort emotionelt og kulturelt element tilstede. Mange af os spiser (ryger/drikker mm.) for at kontrollere vore følelser, noget der vel sagtens går tilbage til at vi fik mad, drikke og/eller en sut som små, når vi ikke var helt tilfredse. Det virker! - stik en prop i et skrigende barn, og det blver ofte stille. Så som trætte og udasede forældre, gør man sig hurtigt den erfaring, og når ungen er 5 år er det en slikkepind, når det er 10 år en pose chips osv.
Og igen når vi skulle være sociale og hygge, så skal der puttes noget i munden. Sker det tilstrækkeligt ofte, danner der sig et mønster/vane, som så vedligeholdes ubevidst. Og da vi er mange der (ubevidst) er enige om at det er da hyggeligt med en basse til kaffen, og god mad da forventes til en fest eller anden komsammen, bliver mønsteret forstærket adskillige gange dagligt/ugentligt/årligt.
Ældre generationer kender til at der ikke var mad nok. Meget naturligt ønsker de ikke at deres børn skal opleve det samme, så der er altid mere end rigeligt. Da jeg var barn blev der lavet frikadeller af et pund fars til 4 personer. Da jeg selv var kernefamilie-agtig brugte vi et kilo fars til 4 personer.
Vi viser derigennem at det er bedre tider, at vi har råd. Igen kører mønstret ubevidst, og vi tænker ikke over at portioner i dag, er vel rigelige.
Så, en stor del af fedmeproblematikken foregår ubevidst, vi er “programmeret” til at fylde os. Det er der for så vidt ikke nogen der kan gøre for, der er ingen syndebuk i denne sammenhæng - hvem kan fortænke en forælder i at ville sit barn det bedste?
Et omvendt element i problemstillingen, er ønsket om at være fit for fight. Det kan forekomme sært, og alligevel ikke. Hvis vi kigger på idealerne, ofte illustreret via modeller, så ligner de noget der er løgn. Og det er det også!
Almindeligt slanke mennesker vil aldrig kunne skrue sig ned i det tøj, en model fremviser på en catwalk!
Så vi render rundt med forskruede idealer, om slanke taljer, ingen røv, overarme som sugerør mm.
Så rigtigt mange mennesker står foran et spejl, og kigger kritisk på sig selv. Da det sjældent lever op til mediernes idealer, går man fra spejlet med et dybt suk, og et nederlag mere. Ked af hvad man har set, er fødderne allerede på vej mod køleskabet.
Fra hypnose ved vi at gentagne suggestioner (kigger i spejlet...ser en delle...siger til sig selv...jeg er altså også for fed....) virker særdeles godt. Hvis man bliver ved med t indpode en negativ selvopfattelse i billede (spejlet), lyd (den indre dialog) og følelse (æv-agtig), får man hvad man beder om. Det ubevidste vil indrette sig efter det man kontinuerligt fokuserer på.
Et andet element er tidsopfattelse; fra NLP ved vi at der er to grundlæggende måder at tænke tid på, enten er man meget i nuet eller man er meget i planer og forestillinger om fortid og fremtid. Sagt på anden måde (og dette er den forenklede udgave) enten er man i kroppen, og er meget nydende. Eller man er meget i hovedet og kroppens signaler er ofte mindre tydelige. Der er behov for begge tendenser, det er ikke et spørgsmål om godt eller skidt.
Mange overvægtige er ofte meget i nuet, og nyder det der føles godt her-og-nu. Hvordan vi ser os selv i spejlet i morgen, må vi tage til den tid. Det betyder desværre også, at det er svært at holde sig motiveret til at nå sit mål, over tid, og ingen smider 10 kg. på en uge. De fleste kure betyder afsavn og disciplin - de er sjældent sjove!
Kort og godt; der er ubevidste mønstre der fastholder ens vægt og spejlbillede, som man må gøre op med, for et godt langvarigt resultat. Det betyder ikke at man er “syg i ho´det” - nærmest tværtimod, det er i mange tilfælde naturligt og med god grund at vi ubevidst lærer at følge flokkens generelle mønstre.
Så skal vi nu igang med et langt tungt analyseforløb, for at smide 5 kg. inden bikinisæsonen?
Nej, slet ikke! Blot udfordre de “programmeringer” vi uforvarende og ubevidst render rundt med. Skal man altid spise op? Er morgenmad nødvendigt? Eller må man spise morgenmad 2 gange, som Pippin i Ringenes Herre?
Konceptet, som jeg underviser efter er superenkelt, og virker forbløffende godt.
Min egen historie...
I andet halvår af 2006 blev jeg alene, havde voldsomt travlt med kurser, og spiste meget ude. Jeg nåede en vægt på 89 kg. (er 1,72 høj), så jeg var rund.
Jeg begyndte at træne ganske meget og blev da også fastere i kødet. I løbet af 15 mdr. kom jeg ned på 82 kg., og var egentligt ok tilfreds med det.
Så tog jeg til London for at lære slanke-konceptet, havde for så vidt ingen forestillinger om at det var for at tabe mig. Men lærer jeg et godt koncept tester jeg det på mig selv, før jeg udsætter andre for det.
Lo and behold! - i løbet af 3 mdr. stod vægten på 73 kg. Et større vægttab på væsentligt kortere tid, end hård træning. I øvrigt holdt jeg trænings-indsatsen konstant, så det var ikke muskelmasse der forsvandt.
Det bedste ved konceptet er at der ikke er nogle afsavn. Det kræver at man holder fokus en tid (for mit vedkommende en uge til halvanden), så begynder krop og bevidsthed at arbejde sammen, nye vaner er ved at være etableret, og resultaterne begynder at tale for sig selv.
I dag tænker jeg ikke over hvad jeg spiser, jeg spiser hvad som helst. “Systemet” er velintegreret og kører som smurt, og min vægt har stabiliseret sig omkring de 70-71 kg. Tror jeg, det er overordentligt sjældent at jeg stiller mig op på en vægt, det er ikke vigtigt.